Ulspilsager / Rytterager. Dines Bogø .Webmaster: Dines Bogø


Grundejerforeningen Skippergårdens start 1973-74
Skippergården: Generelt ... Dines Bogø ... Øvrige Tilbageblik


Nostalgisk tilbageblik nr. 1


For snart 50 år siden blev Grundejerforeningen Skippergården stiftet på et møde den 7. december 1973 kl. 19.00 på Store Magleby Skole (lærerværelset).

Der var 38 deltagere fra Lundeager, Rytterager og Ulspilsager og Store Magleby kommune var repræsenteret af kommuneingeniør Preben Dreijer.

Man drøftede bl.a. om der skulle være vejforbindelser mellem Hartkornsvej og Vængekvarteret, som kommunen havde planlagt.

Der blev efterfølgende afholdt et møde i februar 1974 mellem repræsentanter fra beboerne i Vængekvarter og ”Tilflytterne på marken”.

Beboerne i Vængekvarteret var først interesseret i vejåbninger, når Hartkornsvej blev videreført fra Rytterager til Møllevej (hvilket først skete i 1979).

Dines Bogø
Maj 1973. Marchen Clausen står på vestsiden af Ridehallen. De store skydeporte på sydsiden af hallen er væk. Til højre ses Hartkornsvej, der "stoppede" ved Rytterager. Man ville vente med at videreføre Hartkornsvej til man kunne byggemodne (Byplan 6) på markerne op mod den senere anlagte Halvejen. Da man måtte opgive dette blev Hartkornsvej forlænget i 1979 og Halvejen blev anlagt. (Foto: Jørgen Balslev Clausen).

Lundeager foretrak at stifte deres egen grundejerforening, da de ikke ønskede at betale med til vedligeholdelse af det meget store fællesareal, der ligger mellem Rytterager og Ulspilsager.

K.T.A.S. havde oplyst, at man ikke ville opstille en telefonboks i området, men Postvæsenet mente, at der nok kom en postkasse i nærheden af grundejerforeningen.